Barack Obama

 af Jonas Palm

                        2009

Prolog

Første gang der blev skrevet om Barack Obama, var i ”Demokraten” den 17. juli, år 1876. Det var en strålende artikel, som forklarede alle de fantastiske ideer denne mand ville reformere verden med.  Teksten var forfattet af den begavede og på mange måder, interessante kirkefader, Augustin af Hippo.

For Barack Obama er det naturligvis smigrende, at der første gang blev skrevet om hans reformering af sygevæsenet, næsten hundrede år før han blev født.  Omend svært at forklarer. Ejendommeligt er det naturligvis også at Augustin, skulle have skrevet artiklen, da han døde år 430. 

Del 1.

Hændelsesforløbet er måske aparte, men bestemt ikke usædvanligt. Den slags sker alt for ofte i Amerikansk politik, til at undgå en institutionalisering. Artiklen dukkede op i de daglige medier i september måned 2009. Den skabte en del opmærksomhed på grund af dens mærkværdige tids forhold. Selve artiklens indhold, blev prøvet diskuteret, af både fjender og venner af Obama. Det holdt dog hurtigt op da de debatterende fremstod ufrivilligt morsomme, fordi teksten så åbenlys ikke kunne tages for pålydende. Problemet med de sammenblandede tider, krævede en forklaring.  Lingvister verden over, kunne påvise generelle ordvalg i artiklen, som var identisk med Fransk Rokoko tradition, i årene 1740-1750.

Det forhold fik ophidset folkestemningen i en sådan grad at Barack Obama var nødsaget til at videregive sagen, til instituttet for mærkværdige hændelser. En uafhængig instans, som gennem årende havde løst mange lignende sager.

Instituttet arbejdede med flere teorier samtidig, og afprøvede dem metodisk.

Det mest nærliggende ville være en simpel forfalskning, at artiklen i virkeligheden var skrevet for nylig og af en nulevende person. Det kunne være en af Barrack Obamas politiske fjender som ønskede at få det til at se ud som om at Barack Obama selv havde fået nogle til at skrive den mærkværdige artikel. Det kunne også være Barack Obama havde fået den lavet for at få sine modstandere til at fremstå som afsendere der således brugte beskidte og naive tricks. Eller det kunne være en anden forfalsker, evt. et sygt og afsporet individ.

Instituttet for mærkværdige hændelsers tekniske afdeling, kunne efter få dage, med sikkerhed konkludere at avisen hvor artiklen var trykt, blev fremstillet mellem år 1870 og 1883. Meget tyede altså på at artiklen befandt sig i en avis med datoen 17juli 1876. Endvidere var tryk sværten fra artiklen, identisk med avisens øvrige sider. Tryksværten var lidt svære at datere og gav en marv fra 1860-1905, om end meget tyede på at den blev påført avispapiret umiddelbart før den 17juli 1876. Der kunne stadigvæk være tale om et falskneri, men det ville have været en yderst kompliceret og kostbar affære. Og ville med stor sandsynlighed kræve ekspertise og maskineri som førte falskneriet op i en sjælden kaliber.

Instituttet var naturligvis interesseret i at finde andre eksemplarer af avisen og satte en storstillet eftersøgning i gang. Det medførte et hav af dårlige falsknerier som plattenslager prøvede at sælge til instituttet, og andre samlere. Det langsommeliggjorde processen, men langsomt og metodisk fik instituttet frasorteret alle falsknerierne. Det lykkedes dem dog ikke at finde et eneste andet eksemplar af den konkrete avis. Ikke så meget som en side. De fandt udgaver fra ”demokraten” fra samme år, til med en fra 4okt. 1876, men det var det tætteste de nogen sinde kom. Avisen havde aldrig været optrykt i et stort oplag, så det undrede ikke nogen.

Instituttets arbejdede intenst på at finde efterkommere af de ansatte og ejerne af avisen og trykkeriet. Man fandt dog kun ganske få og af dem var der næsten ingen som anede at deres forfædre havde haft noget med avis branchen at gøre. Ingen var i besiddelse af afgørende dokumenter, der kunne kaste nyt lys over sagen. De bygninger som avisen og dens trykkeri havde benyttet, var for længst revet ned og erstattet med mondæne højhuse. Gennembruddet kom fra uventet kant og var i særdeleshed chokerende. Instituttets forskere havde startet en minutiøs gennemlæsning af alle aviser, blade og andre tryksager fra tiden efter 17. juli 1876. De fandt lystige kommentarer til den famøse artikel i bladet ”Revy og humor nr. 14” fra 26. juli 1876.  Det drejede sig om en lille vittig sketch hvor ”demokraten blev gjort til grin over at påstå en neger skulle blive præsident og tilmed hedde noget så fjollet som Barack Obama. Sketchen var ganske kort og placeret blandt en masse andre, så der var ikke andre der havde støt på den.

Instituttet arbejdede effektivt og fik i løbet af få dage indsamlet 14 eksemplarer af revy og humor nr.14. Alt tyede på at de ikke var forfalskninger og instituttet fandt aldrig bevis for det. 

Politiske kommentatorer gik i selvsving, nogle af dem blev så oprørte at de ikke kunne styre sig selv under live udsendelser. De råbte, svedte og skældte ud, men anede ikke hvad de skulle konkluderer. Periodens tv nyheder bragte de mest besynderlige udtalelser som menige borgere nogensinde havde oplevet. Vatikanet skyndte sig at forsikre at der på ingen måde kunne være tale om gamle spådomme fra kirkefadderen Augustin. De blev dog lige så hurtigt mærkeligt tavse og nægtede at svare officielt på uddybende spørgsmål fra verdens undrende journalister. Der kom dog en stadig strøm af modstridende påstande fra anonyme kilder fra Vatikanets inderkreds. Der gik rygter om at Augustin rent faktisk skulle have skrevet en sær profeti, som dog ingen mening gav dengang. Teksten skulle hurtigt være glemt og gemt væk, hvis den da overhovedet havde eksisteret.

Populær pressen var hurtigt ude med en fantastisk, om end logisk forklaring. Augustin havde skrevet den fantastiske tekst, måske havde helligånden givet ham den i en drøm. Da den var så mystisk USA eksisterede ikke engang, havde Augustin selv smidt den væk som en kuriøs fantasi, en feber vildelse. Teksten blev dog reddet af en novice munk der i ungdommelig anspændthed havde set vigtigheden i at bevare denne profeti. Teksten er gået i arv, måske blot som mundtlig tradition, for så at havne ved det franske hof i 1700 tallet. En ung smuk adels pige har nedskrevet profetien med egne ord. Hun har så sendt det til en ung og smuk fransk soldat der gjorde tjeneste i Amerika. Brevet var smukt og duftede endnu af parfume, da det endelig nåede frem. Desværre var soldaten død i kamp og brevet cirkulerede ulæst rundt i det nye unge land fortil sidst at havne hos Avisen ”demokraten” der så har trykt brevet af uvisse årsager.

På denne måde var ikke alene guds eksistens og indblanding i vores jorddiske liv bevist, men også at Barack Obama er forudbestemt og derfor må være af guddommelig status. En frelser sendt af gud.

Den Forklaring blev naturligvis afvist af stort set alle mennesker der havde noget at skulle have sagt. Ikke mindst Barack Obama selv der nok følte sig smigret, men kunne forsikre at han ikke var en ny slags Jesus. Republikanerne rasede frådende over de uhyrlige påstande og kom selv med en masse nye lige så utrolige forklaringer.

Ingen kunne dog forklare den famøse teksts oprindelse og hvordan den skulle tolkes. Med tiden blev sagen også glemt, kollektivt fortrængt, og efter at Barack Obama havde regeret i to valg perioder, fik USA en ny Præsident.