A4 Format

A4 Format

Udstilling i TEGN: Art-space februar 2016
Kurateret af Anders Reventlov.

A4 format

af Jonas Palm 

Intro, en blid mumlen.

A4 fire trænger ind under huden på dig ind i dit nervesystem og lagres i din underbevidsthed. Der forbliver A4 standarden, og giver dig følelser om at noget i verden er uforanderligt, vil altid bestå og både har en væren og vil eksistere som en evig abstrakt og uforanderlig måle enhed.  Det enkelte stykke papir er i sagens natur forgængeligt, men det er heller ikke det enkelte ark der som sådan har evig væren, men den uoverskuelige mængde af ens stykker hvidt papir, som konstant bliver skabt, brugt, arkiveret, destrueret, opmagasineret og genbrugt.  

A4 er alle steder. Vi er alle omgivet af det og finder A4 papir, lige så naturligt som at trække vejret. På alle arbejdspladser, skoler og hjem findes A4 ark. Samtidig er det ikke noget vi snakker særlig meget om, for det er der bare og et enkelt A4 printer papir er så billigt, at det i praksis er gratis. Papiret virker betydningsløst.  Det skaber et underligt misforhold for dette tarvelige og ringeagtede A4 ark er blevet den vigtigste standard i vores kultur. Alt skrift, forholder sig til A4, for er det skrevet på en computer er skrift dokumentet sat op til A4 til at starte med. Så selv om en nævenyttig forfatter bryder med standard indstillingerne og skriver i selvopfundne formater, ændre han det ud fra A4 standarden.  Skal det prøve printes inden det går i trykken bliver det på A4 ark og bliver den færdige bog trykt i et obskurt format, vil køberen vurdere bogens størrelse ud fra størrelsen på A4 ark.

Vi skal arbejde med og ikke mod A4 arket. Vores verden bliver fortolket og konstrueret ud fra A4 formatet, så skal man forstå verden, skal man forstå et A4 ark. Det er på et sådan format at alt fra krige til husholdningsapparater bliver udtænkt.

A4 arket har i høj grad en nostalgisk dimension. Da det omgiver os konstant vil mange af vores dyrebare minder indeholde A4 papir, så som de første kærestebreve, minder fra folkeskolen og dens lavt opløsnings kopierede tekster fra en maskine på størrelse med en trabant. Hvis Selve minderne skal have fysisk form bliver de nu om dage materialiseret på A4 ark i form af billeder som folk selv printer. 

A4 arkets metafysiske skønhed.

A4 er international standard siden 1930 og en tysk opfindelse. Det er også smart, for A formatet kan altid deles og ligges sammen. To A4 er et A3 to A3 er et A2 og omvendt et halvt A4 er A5 og et halvt A5 er et A6 ark. En sådan konsekvent logik virker dragende. Helt tal magisk bliver det med A0 arket for det fylder præcis en kvm.  Amerikanerne bryder sig ikke om tysk logik men foretrækker deres eget letter system, som ikke har den samme sans for ophøjet matematisk logik, men mere er lidt tilfældigt og dermed giver en følelse af at papiret ikke repræsentere et ånds europæisk behov for en orden der rækker ud over vores fysiske verden, og dermed manifestere matematiske fornemmelser af logik som noget endegyldigt sandt/ metafysisk. Nej Amerikanerne vil have et papir som kun er papir så man fri og uafhængig kan nedskrive nye og Amerikanske tanker på. For os, resten af verden som hænger fast i dyndet af det matematiske fuldendte system, kan vi ikke frigøre os fra arven fra den metafysiske historie, for selve det papir format vi skriver på er skabt i en sådan tradition.  

I den forstand er A4 arket rendyrket ide, dens specifikke form eksistere kun for at afspejle matematisk abstraktion. Dens materialistiske form er kun en nødvendighed, men ikke selve dens væren som transcenderer ud i aristolistiske tåger. Det gør det blot endnu mere fuldendt logisk og smukt at bruge netop det format, det absolut mest billige og forgængelige materiale af alt, det hvide A4 papir på 80g, til print og kopi. Et sådan ark er ren formidling af information og dermed en abstraktion, ofte tekstuel og aldrig i en forstand hvor det enkelte ark alene repræsentere ideen for den kan altid printes på et nyt papir, formateres til et andet computersystem etc.

 Dvs den oprindelige tanke med et format der afspejler matematisk abstrakt perfektion, bliver brugt til at formidle tanker som så vidt muligt er løsrevet fra sin fysiske væren, som så tydeligt bliver ringeagtet at man næsten glemmer arket når man læser noget på det.  Er det her din tro på A4 arket standser, ønsker du ikke at se A4 arket som en selvstændig væren, bør du straks standse læsningen, for det som følger kan rykke ved din overbevisning.

 

A4 arkets store potentiale

Billedkunsten har brug for et neutralt materiale. Et grundlag hvorpå kunsten kan materialiseres, eller et materiale som kan bearbejdes af kunstneren så dennes ide/koncept kan blive udtrykt. Her støder kunstneren ofte ind i det problem at alt materiale allerede har en betydning, er værdi ladet, Noget neutralt og betydnings frit materiale findes ikke. Et maleri på lærred indskriver sig i en mange århundrede lang tradition. En skulptur af jern vil uvilkårligt blive vurderet udfra beskuerens tidligere syn og tanker om jern skulpturer. A4 arket er bestemt ikke neutralt, men stritter i så mange forskellige retninger at man ikke kan placere det sikkert i en bås og f.eks sige A4 arket repræsentere virksomheds kontorer. For det bruges alle steder i alle mulige sammenhænge. Det giver A4 arket en mulighed for at agere neutralt, fordi det kan repræsentere alle mulige sammenhænge, vil man typisk blot afkode A4 arket som et nødvendigt redskab for kommunikation af et budskab. Dvs selve den kunstneriske ide, konceptet står mere rent og utvetydigt på et A4 kopi papir ark, end hvis det blev indhugget i en marmor plade. 

    Det eneste sammenfaldne man kan sige om A4 symbolske repræsentationer (ud over den metafysiske matematiks logik) er dens tilgængelighed, masseproduktion, billighed og forgængelighed. Kan man inkorporere de faktorer i sit værk har man som billedkunstner et godt udgangspunkt, ved at bruge A4 ark til at lave værker der rent og klart repræsentere sin egentlige kunstneriske tanke.

A4 som trygheds skabende konservatisme.

For mange år siden, dengang computere blev udbredt, helt tilbage til tiden før internettet, snakkede man om det papirløse samfund. Som nemesis rammer hybris og hovmod står for fald, blev de profetier virkelig gjort til skamme, for sammen med dataapparaterne, kom printerne og verdens kontorer druknede i A4 papir og har gjort det lige siden. Det viste sig at disse datamater var alt for ufleksible til at erstatte papirets lette og transportable natur.

Nu om dage er der virkelig ikke nogen fornuftig grund til at bruge papir som nødtvungen materiel formidling af information. Nu i år 2016 findes datamaten i konstant tændte lommeformater og på så mange andre måder, at A4 papiret virkelig er unødvendigt. Alligevel findes det i ligeså høj grad som for tyve år siden. Endelig kan firsernes svedige drømme om det papirsløse samfund realiseres og er måske også på vej, men vi kan som kultur slet ikke overskue det. Derfor printes der fortsat hæmningsløst.

 Det store spørgsmål er om en videns kultur, uden fysisk væren i form af selv det billigste printerpapir, kan opretholdes. Hvis alt værdsat værdi skabende aktivitet er ren abstraktion, forsvinder den umiddelbare forbindelse til den fysiske verden og kan kun opnås gennem et produkt købt af gigantiske multinationale datamat virksomheder som apple.

I denne opløsningstid, tiden hvor datamaten bliver allesteds nærvende, hvor rationelle grunde til at holdefast i A4 arket forsvinder, kan vi begynde at forstå det. Man kan ikke se skoven for bare træer, men vi er ude af skoven og kan nu betragte A4 arket som et kuriosum, noget afsluttet der kun holdes i hævd for traditionen og den trygheds skabende konservatismes skyld.

Men du kære læser er nu sat fri og kan betragte og forstå A4 arket med dine egne øjne. Jeg kan ikke fortælle dig hvad du skal bruge det til for A4 arket er netop blevet sat fri fra sine funktionelle forpligtigelser og er blevet et nyt og næsten ubeboet kontinent, som du kan kolonisere med egne visioner.