Der findes steder som på forskellige måder er mystiske.
Nogle steder kan det mystiske forklares naturligt, men ikke desto mindre
opleves det mystisk. Der findes bakker som på grund af deres omgivelser virker
til at stige hvor de rent faktisk går ned af. Det skyldes et sært lokalt
geografisk bakke landskab og ligger man en kugle på en sådan bakke vil det
føles som om den triller opad. For man tænkt tingende igennem og kigget
grundigt rundt i landskabet vil man gennemskue at de sædvanlige naturlove ikke
er trådt ud af kraft. Alligevel vil stedet påvirke en med en sær fornemmelse.
Jeg har oplevet en mystisk plet på omkring en meter i
diameter, hvor der aldrig lå sne eller is om vinteren. Stedet er på en lille
bynær skovsti så jeg formodder at der blot løber et varmerør under jorden som
lige præcis på det sted afgiver så meget varme et den lille plet holdes varm.
Alligevel virkede det mystisk når man var gående på en regulær glidebane, at
det sted altid nægtede at lade sig påvirke af kulden.
Derudover er der steder som ikke virker mystiske på grund af
en konkret fysisk omstændighed, men virker generelt og af mange ikke helt
gennemskuelige, årsager meget mystisk.
Nogle kirkegårde virker meget mere mystiske og Goth en andre, selvom de
har samme størrelse og er cirka lige gamle. Det kan selvfølgelig skyldes ens
egen sindstilstand, mens man bevæger sig rundt på kirkegården. Måske var
himmelen blå og indbydende det ene sted, men tåget og mørk det andet. Der kan være en masse forskellige
omstændigheder som man ikke er bevidst om, men summen påvirker ens nervesystem
i en sådan grad at man oplever stedet mystisk og vil huske tilbage på
situationen som en mystisk hændelse.
Der er dog nogle typiske omstændigheder ved mystiske steder.
Det psykiske landskab: Stedet kan i forvejen blive brugt
rituelt eller religiøst, og den viden kan forstærke ens modtagelighed for
mystiske nervepåvirkninger. Derudover kan man være bevidst om kulturelle eller
historiske begivenheder som er forbundet med stedet og den viden for det til at
virke mystisk. Stedet kan minde en om steder af særlig betydning fra sin fortid
og derigennem oplever man en forbindelse med stedet. Disse psykiske landskaber
behøver naturligvis ikke være rigtige for at virke mystisk stimulerende.
Forestil dig en
person som ledder efter den eng hvor vedkommendes berømte forfædre blev skudt
af nogle fæle skurke som har besat landet. Personen finder en eng som passer
til beskrivelsen og personen er overbevist om at det må være her. Der smelter
det psykiske landskab, den forventning, personen har til et sådan sted, sammen
med nogle materielle ting som også forstærker stedets vigtige og mystiske
karakter. Likvideringen fandt måske i virkeligheden sted på noget som nu om
dage blot ligner og føles som en tilfældig pløjemark. Hvis den opsøgende
efterkommer fik at vide det er på denne pløjemark din tipoldefar, blev skudt og
ikke den mystiske eng som ligger ved siden af. Vil det måske ligefrem virke
ærgerligt, og i sit stille sind vil personen mere tro på at det trods alt må
have fundet sted på den mystiske eng…
Det tågede og stille: Mystik handler om hemmeligheder og
gådefuldhed. Derfor fremhæver tåge og dis det mystiske. Når man kun kan ane stedet og ikke høre
særlig mange lyde er det som om man selv fylder stedet ud. Der er pludselig
plads til at smelte sammen og gå i forbindelse med stedet. Halvmørke og
opdagelsen af at det næsten kun er ens egne lyde man kan høre, skærper ens
sanser til at afkode og forstå stedet. Hvad der instinktivt skyldes frygten for
at falde eller fare vild, betyder at man automatisk er så opmærksom på stedet
at det går ind i nervesystemet på en.
Gentagelsen: Hvis et sted har store ensartede mængder, vil
det være med til at forstærke en fornemmelse af stedet som mystisk. Samtidig er størrelsen på objekterne
væsentlig. Store objekter er svære at
begribe, da de ikke kan håndteres af et menneske. Når højden og rumfanget ikke
er til at gætte er det i sig selv en mystisk faktor. Er mængderne store af de
ensartede objekter, skabes der mønstre. Man vil registrere den måde de er
arrangeret, om det er stabler eller dynger eller sirligt placeret enkeltvis.
Denne registrering vil danne et mønster og straks vil de konkrete objekter
blive til noget andet en hvad de enkeltvis er. Mønstret og rytmen i mængden vil
tale til os. Vi vil på et vist plan opfange det som et budskab, en invitation
til at træde ind i mønstret. Jo større gentagelse og monotoni, der opfattes,
desto mere mystisk bliver fornemmelsen.
Et sådan sted kunne være et byggemarkeds store arealer med plader, beton,
cement produkter etc. Et halvtomt super
marked er også oplagt. Det er dog generelt vigtigt for næsten alle mystiske
steder at de er mennesketomme eller næsten mennesketomme. Andre menneskers
mangeartede signaler, forstyrre mystikken.
Det malplacerede: Hvis et sted skiller sig mærkbart ud fra
det miljø stedet trods alt er en del af, kan det virke så stærkt på os
mennesker, at stedet automatisk forstås som ekstraordinært. Denne særlige
tilstand, vil få os til at sanse stedet meget opmærksomt. Vi vil opfatte andre ting ved stedet som
sammenlagt, med den første interesse for stedets overraskende eksistens, gør
det velegnet til mystik. Et sådan sted kan være en nedlagt virksomheds grund,
som bare står og henfalder i et byområde hvor hver en kvadratmeter er bebygget
og i rivende udvikling. Eller en lys og grøn græs eng midt i en stor og mørk
fyr skov.
Institutioners
forhold til mystikken
Alle store institutioner, har et værdigrundlag. Institutionen
kan have rykket sig væk fra sine egne dogmer, men alligevel har de fleste
brugere en fornemmelse for deres institutions værdigrundlag. Alle institutioner
ønsker at det enkelte menneske, skal kunne bruge værdigrundlaget fuldt ud. Når en institution skal videregive
værdigrundlaget til sine ansatte og brugere er det ikke altid nok blot at
oplyse om dem. Skal det enkelte menneske forholde sig mere end blot nøgternt
rationelt, til sin institutions inderste værdi kærne, skal man tro på det.
Med institution mener jeg et foretagne som har
underafdelinger, tjener flere formål, anser sig selv for uundværlig, har en
administration og en eller flere fysiske beliggenheder. Jeg tænker både på
virksomheder, religioner og offentlige instanser.
Ægte tro skal opleves, det skal sanses. For at
institutionens værdigrundlag skal blive til tro, skal det ind i nervesystemet
og ikke kun være en tanke. Den proces er mystisk transcenderende og det er ikke
problemfrit for en institution. Hvis en
ansat eller bruger har fået en mystisk åbenbaring kan denne udlægge
værdigrundlaget anderledes og dermed udfordre institutionen. Der kan opstå
fundamentalisme som gør institutionen træg og ude afstand til at følge med
udviklingen. Ledelsen mister sit politiske handlings rum, hvis for mange tager
værdigrundlaget for seriøst. Samtidig kan det skræmme nye brugere og ansatte
væk, så institutionen smuldre og bliver til en sekt.
Formålet med at få værdigrundlaget ind i nervesystemet på
brugerne og de ansatte er mange. Det skaber loyalitet og engagement. De ansatte
arbejdere hårdere og skaber større værdi. Brugeren sværger troskab til Slots
pilsner frem for Harboe pilsner. Asatro i stedet for Neo Feng Shui. Den ansatte ønsker brændende at sin chef
tjener penge og ved at det også er godt for ham. Samtidig bliver institutionens
værdigrundlag udbredt og kendt udover sit eget område. Institutionen kan blive
kulturelt normsættende i hele samfundet.
De fleste institutioner er dog bekymret for at blive for
mystiske. Det harmonerer ikke med et rationelt og videnskabeligt funderet
tankesæt. Rationaliteten og fornuften
kan formidles og propaganderes fra toppen og ned. En envejs kommunikation, som
måske kan diskuteres en smule i demokratiets sag, men dog ikke betvivles for
alvor. Ledelsen har magten for de er autoriteten i forståelsen af
institutionens sande værdier. Med Mystik for de enkelte ansatte og brugere en
personlig adgang til institutionens væsen og bliver selv autoriteter i hvordan
den skal forstås. Visse institutioner
har løst problemet ved at tillade så mange forskellige mystiske retninger at de
kunne spilles ud mod hinanden. På den måde bevarede den øverste ledelse
hovedmagten, men kunne udnytte alle de mange positive sidder som mystikken
besidder. Den katolske kirke er skole eksemplet.
Moderne institutioner kan dog ikke tillade en så stor fragmentation,
det modarbejder brandet og virker ikke rationelt og fornuftigt. Derfor hiver
alle institutioner nye populære mystikere ind med få års mellemrum. Disse er
ikke en del af institutionen og skal være generelt populære, udstråle noget nyt
og positivt. Dermed ødelægges ikke
image, brand og struktur. Institutionen køber sig til mystik som ledelsen kan
styre. Med tiden vil denne mystik blive for udbredt i institutionen så ledelsen
mister kontrol, eller den bliver generel upopulær, ikke kun i institutionen,
men også i det omgivende samfund. Så udskifter man blot den købte mystik med en
ny og institutionen står pletfri, fornuftig, rationel og omstillingsparat,
moderne. Til gengæld kan der komme en hvis immunitet blandt institutionens
ansatte og brugere, så der ikke opnås den fulde effekt.
Gruppedynamisk mystik contra
personlig mystik
I grupper kan der
opstå en forbindelse, en fælles forståelse, som for gruppen til at føles som én
bevidsthed. Hvad der egentlig skete i et sådan øjeblik, kan være svært at
forklare, men typisk er det en blanding af noget der både er snakket og oplevet
frem. Både sanser og hjerner er på spil i en sådan gruppe dynamik. Det virker
stærkt og kan i sig selv virke både mystisk og transcenderende. Gruppen har
bevæget sig et sted hen hvor den enkelte ikke kunne komme af sig selv. Denne
fornemmelse styrker og bekræfter gruppens fællesskab. Gruppen forstår hinanden,
på mere end et plan.
Når mennesker af forskellige årsager ønsker at opnå en
mystisk tilstand giver det mening at søge sammen i et fællesskab med
ligesindet. Dels selvfølgelig fordi de deler interesser og kan snakke om deres
hobby, men især fordi et enigt og fokuseret fællesskab, kan gå i symbiose og
træde ind i mystikken sammen.
Problemet er bare at, ofte er der en formel eller uformel
leder som styre gruppedynamikkerne i sin egen interesse. Det enkeltes medlems
fromme ønske kan blive udnyttet groft og idet fællesskabet virker så stærkt
norm dannende, kan man miste sin sundefornuft og komme ind i sekt lignende
forhold.
Det enkelte menneskes egen personlige rejse ind i mystikken,
sker sjældnere end en gruppes. Det er en meget sværere metode, til mystisk
transcendens, men til gengæld mindre problemfyldt. Den romantiske tanke må være en 1800 tals
yngling der går og tænker på svære metafysiske emner. Denne person fantaserer om
æteren, magnetiske strygninger og hypnose. En tåget formiddag får han, en sand
mystisk oplevelse, på sin daglige vandring. Han er væk i mange timer, men har
selv mistet enhver tidsfornemmelse, og når han pludselig dukker op er han som i
en febervildelse. Ynglingen styrter hjem til sit studiekammer og skriver et
meget mystisk hovedværk som ingen forstår ud over ham selv, men samtidig bliver
debatteret i mange årtier frem.
Det er dog de halvt okkulte selskaber som har produceret flest
bøger og reelle mystiske erklæringer og jeg ville meget gerne se et ægte
teosofisk møde engang i 1880´rne.
Påvirkninger
En typisk og historisk set meget brugt, metode til at opnå
en mystisk tilstand, er at påvirke nervesystemet og hjernen indefra, ved at
tage stoffer. Bevidsthedsudvidende stoffer er diskutable, men er indiskutabelt
i stand til at skabe mystiske tilstande.
Den stof fremkaldte mystik, er ikke altid brugbar for brugeren og om der
er tale om en egentlig transcendent tilstand er også tvivlsom. Ofte vil det
handle om forstærkede og forstyrrede sanse indtryk som personen registrere i
påvirket tilstand. Tingene virker nye og fremmedartede men det er de samme
lyde, lugte og ting i rummet som før stoffet blev taget. Måske kan det fungere som
middel til ægte mystisk transcendens, men det kræver mental målrettethed og
klar styring af forløbet.
Der findes dog andre og mindre rabiate måder at
påvirkekroppens rejse mod mystisk erkendelse. Typisk handler det om en
meditativ proces. Det kunne være musik eller andre gentagne lyde som kan
opfattes som et mønster. Ud over at være morsomt har det også en både sanselig
og hypnotisk effekt at kigge på en vaskemaskine i funktion.
Der findes naturligvis et utal af metoder til at opnå en
tilstand som må formodes at være mystisk. Mange nye metoder er sikkert
fantastiske og effektfulde, men så snart noget bevæger sig væk fra dens
oprindelse. Bliver det blandet sammen med andre ting, misforstået og ofte
videregivet af en halvstuderet coach som også har sin egen agenda. Sådan har
det altid været og det gør den alternative industri så fantastisk farverig,
utroværdig, grisk, men samtidig så herlig enfoldig i sin tåbelige uskyld. For
alle nye alternative tendenser bygger på en eller andens dybtfølte mystiske
oplevelse.
En dobbelthed ved mystik er dens mange siddet måde at
kommunikere på. Det er hele sanse
registret og mere til der bruges.
Samtidig er det hele så uklart. Trods intensiteten, bliver der ikke
kommunikeret klart på et mystisk plan. Det mystiske er sprogløst. Man kan tale
og skrive om det i metaforer, men så snart noget mystisk for konkrete ord, er
det ikke længere mystik men enten en del af den videnskabelige og rationelle
verden, eller noget vrøvl. Det vrøvlede kan så analyseres og årsagen til
tilstanden kan klarlægges videnskabeligt.
Det sande mystiske er spændende og tidsbegrænset, enten er
det humbug, et nyt videnskabeligt felt, en misforståelse eller fejlfortolkning.
Så længe det svæver som mystik, er det en sprog løs indsigt som forbliver sandt for
den der oplever det og tror på det. Lige indtil den mystiske hændelse bliver
objektivt studeret og navngivet.
