Svampe i skoven

Svampe i skoven nummer. 1 

Svampe i skoven nummer. 2

Svampe i skoven nummer. 3

Mysteriøs mystik

 Det mystiske sted

Der findes steder som på forskellige måder er mystiske. Nogle steder kan det mystiske forklares naturligt, men ikke desto mindre opleves det mystisk. Der findes bakker som på grund af deres omgivelser virker til at stige hvor de rent faktisk går ned af. Det skyldes et sært lokalt geografisk bakke landskab og ligger man en kugle på en sådan bakke vil det føles som om den triller opad. For man tænkt tingende igennem og kigget grundigt rundt i landskabet vil man gennemskue at de sædvanlige naturlove ikke er trådt ud af kraft. Alligevel vil stedet påvirke en med en sær fornemmelse.

Jeg har oplevet en mystisk plet på omkring en meter i diameter, hvor der aldrig lå sne eller is om vinteren. Stedet er på en lille bynær skovsti så jeg formodder at der blot løber et varmerør under jorden som lige præcis på det sted afgiver så meget varme et den lille plet holdes varm. Alligevel virkede det mystisk når man var gående på en regulær glidebane, at det sted altid nægtede at lade sig påvirke af kulden.

Derudover er der steder som ikke virker mystiske på grund af en konkret fysisk omstændighed, men virker generelt og af mange ikke helt gennemskuelige, årsager meget mystisk.  Nogle kirkegårde virker meget mere mystiske og Goth en andre, selvom de har samme størrelse og er cirka lige gamle. Det kan selvfølgelig skyldes ens egen sindstilstand, mens man bevæger sig rundt på kirkegården. Måske var himmelen blå og indbydende det ene sted, men tåget og mørk det andet.  Der kan være en masse forskellige omstændigheder som man ikke er bevidst om, men summen påvirker ens nervesystem i en sådan grad at man oplever stedet mystisk og vil huske tilbage på situationen som en mystisk hændelse.

Der er dog nogle typiske omstændigheder ved mystiske steder.

Det psykiske landskab: Stedet kan i forvejen blive brugt rituelt eller religiøst, og den viden kan forstærke ens modtagelighed for mystiske nervepåvirkninger. Derudover kan man være bevidst om kulturelle eller historiske begivenheder som er forbundet med stedet og den viden for det til at virke mystisk. Stedet kan minde en om steder af særlig betydning fra sin fortid og derigennem oplever man en forbindelse med stedet. Disse psykiske landskaber behøver naturligvis ikke være rigtige for at virke mystisk stimulerende.

Forestil dig en person som ledder efter den eng hvor vedkommendes berømte forfædre blev skudt af nogle fæle skurke som har besat landet. Personen finder en eng som passer til beskrivelsen og personen er overbevist om at det må være her. Der smelter det psykiske landskab, den forventning, personen har til et sådan sted, sammen med nogle materielle ting som også forstærker stedets vigtige og mystiske karakter. Likvideringen fandt måske i virkeligheden sted på noget som nu om dage blot ligner og føles som en tilfældig pløjemark. Hvis den opsøgende efterkommer fik at vide det er på denne pløjemark din tipoldefar, blev skudt og ikke den mystiske eng som ligger ved siden af. Vil det måske ligefrem virke ærgerligt, og i sit stille sind vil personen mere tro på at det trods alt må have fundet sted på den mystiske eng…

Det tågede og stille: Mystik handler om hemmeligheder og gådefuldhed. Derfor fremhæver tåge og dis det mystiske.  Når man kun kan ane stedet og ikke høre særlig mange lyde er det som om man selv fylder stedet ud. Der er pludselig plads til at smelte sammen og gå i forbindelse med stedet. Halvmørke og opdagelsen af at det næsten kun er ens egne lyde man kan høre, skærper ens sanser til at afkode og forstå stedet. Hvad der instinktivt skyldes frygten for at falde eller fare vild, betyder at man automatisk er så opmærksom på stedet at det går ind i nervesystemet på en.

Gentagelsen: Hvis et sted har store ensartede mængder, vil det være med til at forstærke en fornemmelse af stedet som mystisk.  Samtidig er størrelsen på objekterne væsentlig.  Store objekter er svære at begribe, da de ikke kan håndteres af et menneske. Når højden og rumfanget ikke er til at gætte er det i sig selv en mystisk faktor. Er mængderne store af de ensartede objekter, skabes der mønstre. Man vil registrere den måde de er arrangeret, om det er stabler eller dynger eller sirligt placeret enkeltvis. Denne registrering vil danne et mønster og straks vil de konkrete objekter blive til noget andet en hvad de enkeltvis er. Mønstret og rytmen i mængden vil tale til os. Vi vil på et vist plan opfange det som et budskab, en invitation til at træde ind i mønstret. Jo større gentagelse og monotoni, der opfattes, desto mere mystisk bliver fornemmelsen.   Et sådan sted kunne være et byggemarkeds store arealer med plader, beton, cement produkter etc.  Et halvtomt super marked er også oplagt. Det er dog generelt vigtigt for næsten alle mystiske steder at de er mennesketomme eller næsten mennesketomme. Andre menneskers mangeartede signaler, forstyrre mystikken.

Det malplacerede: Hvis et sted skiller sig mærkbart ud fra det miljø stedet trods alt er en del af, kan det virke så stærkt på os mennesker, at stedet automatisk forstås som ekstraordinært. Denne særlige tilstand, vil få os til at sanse stedet meget opmærksomt.  Vi vil opfatte andre ting ved stedet som sammenlagt, med den første interesse for stedets overraskende eksistens, gør det velegnet til mystik. Et sådan sted kan være en nedlagt virksomheds grund, som bare står og henfalder i et byområde hvor hver en kvadratmeter er bebygget og i rivende udvikling. Eller en lys og grøn græs eng midt i en stor og mørk fyr skov.

Institutioners forhold til mystikken

Alle store institutioner, har et værdigrundlag. Institutionen kan have rykket sig væk fra sine egne dogmer, men alligevel har de fleste brugere en fornemmelse for deres institutions værdigrundlag. Alle institutioner ønsker at det enkelte menneske, skal kunne bruge værdigrundlaget fuldt ud.  Når en institution skal videregive værdigrundlaget til sine ansatte og brugere er det ikke altid nok blot at oplyse om dem. Skal det enkelte menneske forholde sig mere end blot nøgternt rationelt, til sin institutions inderste værdi kærne, skal man tro på det.  

 Med institution mener jeg et foretagne som har underafdelinger, tjener flere formål, anser sig selv for uundværlig, har en administration og en eller flere fysiske beliggenheder. Jeg tænker både på virksomheder, religioner og offentlige instanser.

Ægte tro skal opleves, det skal sanses. For at institutionens værdigrundlag skal blive til tro, skal det ind i nervesystemet og ikke kun være en tanke. Den proces er mystisk transcenderende og det er ikke problemfrit for en institution.  Hvis en ansat eller bruger har fået en mystisk åbenbaring kan denne udlægge værdigrundlaget anderledes og dermed udfordre institutionen. Der kan opstå fundamentalisme som gør institutionen træg og ude afstand til at følge med udviklingen. Ledelsen mister sit politiske handlings rum, hvis for mange tager værdigrundlaget for seriøst. Samtidig kan det skræmme nye brugere og ansatte væk, så institutionen smuldre og bliver til en sekt.

Formålet med at få værdigrundlaget ind i nervesystemet på brugerne og de ansatte er mange. Det skaber loyalitet og engagement. De ansatte arbejdere hårdere og skaber større værdi. Brugeren sværger troskab til Slots pilsner frem for Harboe pilsner. Asatro i stedet for Neo Feng Shui.  Den ansatte ønsker brændende at sin chef tjener penge og ved at det også er godt for ham. Samtidig bliver institutionens værdigrundlag udbredt og kendt udover sit eget område. Institutionen kan blive kulturelt normsættende i hele samfundet.

De fleste institutioner er dog bekymret for at blive for mystiske. Det harmonerer ikke med et rationelt og videnskabeligt funderet tankesæt. Rationaliteten og fornuften kan formidles og propaganderes fra toppen og ned. En envejs kommunikation, som måske kan diskuteres en smule i demokratiets sag, men dog ikke betvivles for alvor. Ledelsen har magten for de er autoriteten i forståelsen af institutionens sande værdier. Med Mystik for de enkelte ansatte og brugere en personlig adgang til institutionens væsen og bliver selv autoriteter i hvordan den skal forstås.  Visse institutioner har løst problemet ved at tillade så mange forskellige mystiske retninger at de kunne spilles ud mod hinanden. På den måde bevarede den øverste ledelse hovedmagten, men kunne udnytte alle de mange positive sidder som mystikken besidder. Den katolske kirke er skole eksemplet.

Moderne institutioner kan dog ikke tillade en så stor fragmentation, det modarbejder brandet og virker ikke rationelt og fornuftigt. Derfor hiver alle institutioner nye populære mystikere ind med få års mellemrum. Disse er ikke en del af institutionen og skal være generelt populære, udstråle noget nyt og positivt.  Dermed ødelægges ikke image, brand og struktur. Institutionen køber sig til mystik som ledelsen kan styre. Med tiden vil denne mystik blive for udbredt i institutionen så ledelsen mister kontrol, eller den bliver generel upopulær, ikke kun i institutionen, men også i det omgivende samfund. Så udskifter man blot den købte mystik med en ny og institutionen står pletfri, fornuftig, rationel og omstillingsparat, moderne. Til gengæld kan der komme en hvis immunitet blandt institutionens ansatte og brugere, så der ikke opnås den fulde effekt.  

   Gruppedynamisk mystik contra personlig mystik

 I grupper kan der opstå en forbindelse, en fælles forståelse, som for gruppen til at føles som én bevidsthed. Hvad der egentlig skete i et sådan øjeblik, kan være svært at forklare, men typisk er det en blanding af noget der både er snakket og oplevet frem. Både sanser og hjerner er på spil i en sådan gruppe dynamik. Det virker stærkt og kan i sig selv virke både mystisk og transcenderende. Gruppen har bevæget sig et sted hen hvor den enkelte ikke kunne komme af sig selv. Denne fornemmelse styrker og bekræfter gruppens fællesskab. Gruppen forstår hinanden, på mere end et plan.

Når mennesker af forskellige årsager ønsker at opnå en mystisk tilstand giver det mening at søge sammen i et fællesskab med ligesindet. Dels selvfølgelig fordi de deler interesser og kan snakke om deres hobby, men især fordi et enigt og fokuseret fællesskab, kan gå i symbiose og træde ind i mystikken sammen.

Problemet er bare at, ofte er der en formel eller uformel leder som styre gruppedynamikkerne i sin egen interesse. Det enkeltes medlems fromme ønske kan blive udnyttet groft og idet fællesskabet virker så stærkt norm dannende, kan man miste sin sundefornuft og komme ind i sekt lignende forhold.

Det enkelte menneskes egen personlige rejse ind i mystikken, sker sjældnere end en gruppes. Det er en meget sværere metode, til mystisk transcendens, men til gengæld mindre problemfyldt.  Den romantiske tanke må være en 1800 tals yngling der går og tænker på svære metafysiske emner. Denne person fantaserer om æteren, magnetiske strygninger og hypnose. En tåget formiddag får han, en sand mystisk oplevelse, på sin daglige vandring. Han er væk i mange timer, men har selv mistet enhver tidsfornemmelse, og når han pludselig dukker op er han som i en febervildelse. Ynglingen styrter hjem til sit studiekammer og skriver et meget mystisk hovedværk som ingen forstår ud over ham selv, men samtidig bliver debatteret i mange årtier frem.

Det er dog de halvt okkulte selskaber som har produceret flest bøger og reelle mystiske erklæringer og jeg ville meget gerne se et ægte teosofisk møde engang i 1880´rne.        

  

Påvirkninger

En typisk og historisk set meget brugt, metode til at opnå en mystisk tilstand, er at påvirke nervesystemet og hjernen indefra, ved at tage stoffer. Bevidsthedsudvidende stoffer er diskutable, men er indiskutabelt i stand til at skabe mystiske tilstande.  Den stof fremkaldte mystik, er ikke altid brugbar for brugeren og om der er tale om en egentlig transcendent tilstand er også tvivlsom. Ofte vil det handle om forstærkede og forstyrrede sanse indtryk som personen registrere i påvirket tilstand. Tingene virker nye og fremmedartede men det er de samme lyde, lugte og ting i rummet som før stoffet blev taget. Måske kan det fungere som middel til ægte mystisk transcendens, men det kræver mental målrettethed og klar styring af forløbet.

Der findes dog andre og mindre rabiate måder at påvirkekroppens rejse mod mystisk erkendelse. Typisk handler det om en meditativ proces. Det kunne være musik eller andre gentagne lyde som kan opfattes som et mønster. Ud over at være morsomt har det også en både sanselig og hypnotisk effekt at kigge på en vaskemaskine i funktion.

Der findes naturligvis et utal af metoder til at opnå en tilstand som må formodes at være mystisk. Mange nye metoder er sikkert fantastiske og effektfulde, men så snart noget bevæger sig væk fra dens oprindelse. Bliver det blandet sammen med andre ting, misforstået og ofte videregivet af en halvstuderet coach som også har sin egen agenda. Sådan har det altid været og det gør den alternative industri så fantastisk farverig, utroværdig, grisk, men samtidig så herlig enfoldig i sin tåbelige uskyld. For alle nye alternative tendenser bygger på en eller andens dybtfølte mystiske oplevelse. 

En dobbelthed ved mystik er dens mange siddet måde at kommunikere på.  Det er hele sanse registret og mere til der bruges.  Samtidig er det hele så uklart. Trods intensiteten, bliver der ikke kommunikeret klart på et mystisk plan. Det mystiske er sprogløst. Man kan tale og skrive om det i metaforer, men så snart noget mystisk for konkrete ord, er det ikke længere mystik men enten en del af den videnskabelige og rationelle verden, eller noget vrøvl. Det vrøvlede kan så analyseres og årsagen til tilstanden kan klarlægges videnskabeligt.

Det sande mystiske er spændende og tidsbegrænset, enten er det humbug, et nyt videnskabeligt felt, en misforståelse eller fejlfortolkning. Så længe det svæver som mystik, er det  en sprog løs indsigt som forbliver sandt for den der oplever det og tror på det. Lige indtil den mystiske hændelse bliver objektivt studeret og navngivet.