Monsteret fra Amager.
Af Jonas Palm
2010
Monstret kommer.
Et monster er det civiliseredes modstykke. Det er den utæmmede vildskab som truer civilisationen. Monstrøsitet er med til at definere en civilisations kultur, ved så eksplicit at være dens modstykke. Det gør monstret til en ideel fjende og dens bekæmpelse manifesterer den sejrende civilisations storhed.
Et Monster hænger uløseligt sammen med den kultur som den er i modsætning til. Monstrøsitet er en mytisk nødvendighed. Den giver en civilisations befolkning en fornemmelse af at deres kultur rummer mere end jura og politiske overenskomster. Frygten for monstre gør civilisationen nødvendig, den er det eneste sikre værn mod almen monstrøsitet. Derfor er enhver kultur afhængig i at producere, eller udnævne noget som monstrøst.
Et monster er en perversions ultimative forløsning.
Monstre er det vi frygter, men samtidig også nogle vi fascineres af. Bliver man selv monster, kan man få forløsning for alle sine begær, om end prisen er høj, tab af menneskelighed, tab af sjæl (hvis man er religiøs) og bliver man opdaget, udstødelse fra civilisationen. Det gælder alle monstre. Lige fra vampyrer og varulve til Charles Manson og Stein Bagger.
Monsteret er dyrisk, uden moral og etik eller konsekvens fornemmelse. Den følger kun sine egne instinkter og er styret af et specifikt begær. Dens fysik er derimod oftest sammensat af forskellige skikkelser. Det gør monstret mærkværdigt dobbelttydig. Kroppen er stykket sammen af forskellige modstridende skikkelser, f.eks. hyæne, snegl, menneske. Mens det monstrøse sind, kun har en vilje, en stræben, et simpelt og farligt begær. Vores kulturs monstre bør forstås som en perversions ultimative forløsning. Det er det forkvaklede og syge begær, som ikke kan rummes i en civiliseret kultur. De onde og syge forbrydelser som vi ikke forstår, og er så uretfærdige, skaber en angst vi er nødt til at begrebsliggøre. Vi skriger, monsteret har hærget. Den mest mystiske og tabubelagte hændelse et civiliseret menneske kan opleve, er døden. Vi ønsker at besejre døden, har dødsdrifter, men har meget svært ved at tale om den helt naturlige død der rammer os alle. Den er for svær at snakke om og fortrænges. Måske er det derfor at alle monstre, har noget med døden at gøre.
En monsterfortælling henlægges oftest til øde naturområder, men det er ikke selve naturen der er monstrøs længere, men fraværet af civilisation. Derude kan det de indestængte perversioner, som civilisationen holder nede, slippes helt fri og kræve sine ofrer.
forvandlingen
Et monster er ikke monster hvis det gør og vil andet end at tilfredsstille sit slette begær. Bliver et monster tæmmet, og lystre andres ønsker, ophøre den med at være monstre og vil transformeres til et kulturelt acceptabelt kuriosum. Et Sådan væsen vil dog oftest blive forvist til lukkede institutioner, eller ydre områder.
Monstret i vores kultur, repræsentere et tabubelagt begær. Disse begærer er ikke allemandseje, men nogle alle acceptere som værende hypotetisk mulige og afskyelige. Det gælder både de meget fantasifulde konstruktioner som zombien, eller en juridisk dømt morder. Monsteret er en trussel og derfor noget man kan frygte. Frygten for ugerninger er dog mest en kulturel legitim undskyldning for at lægge nogen for had. Når nogen udnævnes som monster kan alle behandle det ondskabsfuldt og med utæmmet vildskab. Det moralske problem ved en sådan opførsel, opstår kun hvis den monstrøst udnævnte, erklæres uskyldigt af den samlede offentlighed. Det er ikke nok med en juridisk frikendelse. Er der uenighed i medier og befolkningen om den omtalte er monster eller uskyldig, vil hævnaktioner mod den fortsat være acceptable moralske handlinger.
Det er meget svært at skifte noget fra monsterstatus til en anden. Når det sker, er det bemærkelsesværdige processer. Bill Clinton gik fra respektabel præsident type, til sexforstyrret, voldtægts monster. Nu er han igen tilbage som den kloge og alfaderlige, der sidder inde med moralsk habitus. Han er dog fortsat mærkværdig i sin rolle og vil aldrig kunne blive et normalt menneske. Bill vil altid, selv efter sin død, være et fænomen. Den monstrøse konstruktion kræver at tingende køres ud i det ekstreme. En anklaget for pædofiliovergreb kan frikendes juridisk. Monster trolddommen kan dog aldrig helt hæves for offentligheden. Hvis vedkommende ligger hele sit liv til skue på samtlige aftenshows og formiddags aviser, kan der dog ske en forvandling til noget bedre. Der skal monstret bevise sin uskyld og ingen medie darling må udtale sig negativt om personen. Endvidere skal monsteret kunne vække flertallet af seernes dybtfølte sympati. Så kan forbandelsen hæves, og der kan ske en tilbage transformation fra monster til næsten-borger. Ingen forældre vil dog tillade at den frikendte, så meget som taler med et barn igen. Endvidere skal personen helst skifte job og bopæl.
Hollywood Ritet
Vores kultur producere ofte fortællinger, hvor monstret ikke er et virkeligt monster. Det er ikke rigtig ondt og ofte endog sjovt eller endda det sande og ædle i denne verden. Ligefrem romantisk. Denne dobbelttydige svælgen i groteske perversiteter, distancerer os i endnu højre grad fra kulturens tabubelagte begærer. En velproduceret hollywood film fører os gennem ritualer hvor vi får udlevet og forsaget kulturens mest indestænge og farlige begær. Det foregår endog på en så sofistikeret og distanceret formel, at vi end ikke behøver at forholde os til selve tabuet, men blot svælge apatisk, mens vi i fællesskab får opretholdt og styrket tabuet.
Tabubelagte begærer bliver formaliserede riter, som tilpasset de alders- og segmentgrupper som kulturen forventer de berører mest. Hollywood maskinen lære os hvad ens egen målgruppe finder mest tillokkende og begærende. Samtidig præsenteres perversiteterne så maskinelt og overgjort, at beskueren ikke kan se sit eget begær i produktionen. Samtidig befæstes bestemte skabeloner som virkelighedens monstre forstås ud fra.
Monstrøsitet kan godt være en fælles handling, men kun have en vilje.
Alle kulturer kan komme på afveje og dyrke idealer og udføre handlinger, som den selv definere som onde. Det gælder både subkulturer og egentlige civilisationer. En flok af individer kan ud fra forskellige interesser skabe et selvkørende monster, som opsluger alle individerne. Selve monsteret i processen har dog kun en vilje. Det gælder både holocaust, børsspekulation og mobning i skolegården.
Det skønne ved monstre er, at de er så klart defineret og aldrig overskrider disse definitioner. En nazist er altid en ond jøde hader. En zombie vil altid æde din hjerne og en terrorist pønser kun på at sprænge dit parcelhus i luften. De er faste holdepunkter i en verden som hele tiden forandre sig. Så dyrk dine monstre, men pas på du ikke selv bliver et. Så vil vi alle nyde at hade dig og med stor selvretfærdighed forfølge dig. Selv efter din død.
